Vi søger ALTID dygtige servicemedarbejdere

Når du starter som medarbejder hos en af Svaneringens partnere, får du en grundig uddannelse centralt hos Svaneringen. Herefter modtager du løbende videreuddannelse i markedets mest effektive rengøringsmetoder.

Vi forventer, at du kan tage ansvar og vise initiativ og ser gerne, at du har minimum 2 års erfaring fra rengøringsbranchen. Vi stiller krav om gode sprogkundskaber og selvfølgelig en ren straffeattest. Det er afgørende, at du evner at varetage den daglige kommunikation med kunden.

Til gengæld kan vi tilbyde dig et job, hvor du bliver en del af et fællesskab med andre medarbejdere hos Svaneringen, som du kan kommunikere med via intranettet. Selvom du måske i det daglige arbejder alene ude hos en kunde, så har du her mulighed for at deltage i fælles aktiviteter med medarbejdere fra alle Svaneringens partnere.